16.1 Abonnementslignende tjenester
Nedenstående gælder for tillægstakserede tjenester, som forudsætter afsendelse eller modtagelse af en række tillægstakserede beskeder, herunder abonnementer, chat, spil og konkurrencer.
Det påhviler parterne at sikre, at tjenesteudbydere ved udbud af tillægstakserede tjenester, som forudsætter afsendelse eller modtagelse af en række tillægstakserede beskeder, herunder abonnementer, chat, spil og konkurrencer, udformer tjenester således, at slutbrugeren løbende har kontrol over sit forbrug ved følgende:
16.1.1 Generelt for abonnementslignende tjenester:
1) I bestillingssituationen skal det klart fremgå, hvad det samlet koster at anvende tjenesten, samt hvad hver enkelt tillægstaksering i givet fald beløber sig til.
2) Hver enkelt tillægstakseret besked skal indeholde opsigelseskode eller information om opsigelsesprocedure (f.eks. ”Opsigelse: Send ” SPORT STOP” til 1202”). Modtagelsen af denne information må ikke medføre yderligere tillægstaksering af slutbrugeren.
3) Tjenesten skal ophøre umiddelbart efter slutbrugerens fremsendelse af en ”STOP” besked, jf. ovenfor 2)
4) Hvis tillægstakseringen sker helt eller delvis særskilt for hver enkelt mobiltermineret eller mobilorigineret besked, skal prisen herfor tydeligt fremgå af meddelelsesteksten i hver enkelt tillægstakseret besked, der termineres på mobilen (f.eks. ”4 kr.”, ”kr. 10”, ”50 øre”).
5) Abonnementslignende tjenester skal ophøre, når den samlede aftalte udgift til tillægstaksering er nået. Undtaget herfra er fortløbende abonnementslignende tjenester jf. nedenfor pkt. 8+9.
6) Slutbrugeren skal kunne afmelde tjenesten på samme medium og med samme ergonomi som tilmeldingen er sket. Undtagelse herfra gælder dog fortløbende abonnementslignende tjenester, hvor afmelding skal foregå som beskrevet i punkt 16.1.2 3).
7) Der gælder særlige informationskrav på varigt medium i forbindelse med salg af abonnementslignende tjenester og alle tjenester over kr. 75.
8) Når slutbrugerens kundeforhold hos en operatør ophører, sender operatøren en meddelelse om dette til indholdsudbyderen, der forespørger om kundens status ved taksering. Ud fra denne meddelelse skal indholdsudbyderen afmelde den pågældende abonnementslignende tjeneste.
16.1.2 For fortløbende abonnementslignende tjenester gælder herudover:
Tjenester rettet mod børn og unge (under 18 år) må IKKE udbydes som fortløbende abonnementslignende tjenester.
1) Abonnementslignende tjenester kan fortsætte, hvis slutbrugeren har accepteret en fortløbende tjeneste. I forbindelse med hver tillægstaksering skal slutbruger modtage information om pris herfor, og hvordan man kan opsige tjenesten.
2) Ved fortløbende abonnementslignende tjenester må der ikke kræves opsigelsesvarsel og kunden skal dermed kunne opsige med øjeblikkelig virkning.
3) Ved fortløbende abonnementstjenester til 0 kr., som på et senere tidspunkt overgår til taksering, stilles der samme krav til informationsniveau i forbindelse med markedsføring, som om der var tale om 2 separate tjenester. Det skal bemærkes, at der ved overgang til taksering således også er krav om endnu et nyt aktivt samtykke fra slutbrugeren forud for taksering.
4) Formelle krav til tekstindhold for fortløbende abonnementslignende tjenester:
- Bestillings-SMS af fortløbende abonnement via SMS
Du bestiller nu et fortløbende abonnement på [SERVICE NAVN] til XX kr. pr. [modtaget [SMS/ringetone/spil….]/dag/uge/14. dag/måned] + trafiktakst. Du har 14 dages fortrydelsesret. Svar [KEYWORD] JA for at bekræfte bestillingen. Udbyder: [NAVN OG ADRESSE]. Tlf. [12345678]. Opsig abonnement: Send [KEYWORD] STOP til [ZZZZ].
- Bestillings-SMS af fortløbende abonnement via internetside, hvor PIN er påkrævet:
Du bestiller nu et fortløbende abonnement på [SERVICE NAVN] til XX kr. pr. [modtaget [SMS/ringetone/spil….]/dag/uge/14. dag/måned] + trafiktakst. Du har 14 dages fortrydelsesret. Indtast [PIN] på hjemmesiden for at bekræfte bestillingen. Udbyder: [NAVN OG ADRESSE]. Tlf. [12345678]. Opsig abonnement: Send [KEYWORD] STOP til [ZZZZ].
- Første kvittering-SMS for fortløbende abonnement
Kvittering: Du har bestilt et fortløbende abonnement på [SERVICE NAVN] til XX kr. pr. [modtaget [SMS/ringetone/spil….]/dag/uge/14. dag/måned] + trafiktakst. Du har 14 dages fortrydelsesret, læs mere: www.xyz.dk. Opsig abonnement: Send [KEYWORD] STOP til [ZZZZ]. Udbyder: [NAVN OG ADRESSE]. Tlf. [12345678] + trafiktakst skal kun med hvis der reelt er tale om at der kan tilkomme trafiktakst i abonnementet. Ellers kan det udelades.
- Kvittering-SMS for efterfølgende taksering i det fortløbende abonnements løbetid
“Kvittering: Du er takseret XX kr. for dit fortløbende [SERVICE NAVN] abonnement. Opsig abonnement: Send [KEYWORD] STOP til [ZZZZ]. Udbyder: [NAVN]. Tlf. [12345678].” * [Evt. link til content/webside, hvor PIN anvendes] (Tjenester, hvor indholdet leveres i selve SMS’en, kan enten leveres i forlængelse af kvitterings-SMS’en eller i en efterfølgende separat sms)
* Hvis frekvensen er ukendt som ved ‘breaking news’-lignende tjenester, er det muligt at anvende teksten nedenfor, såfremt prisen maksimalt er 5 DKK/SMS :
“Breaking news-tekst”. Denne besked koster X kr. Opsig abonnement: Send [KEYWORD] STOP til [ZZZZ]. Mvh Udbyder: [NAVN]. Tlf. [12345678].”
- Opsigelses-SMS - bekræftelse på opsigelse af fortløbende abonnement
Kvittering: Dit fortløbende abonnement på [SERVICE NAVN] er hermed stoppet. [Hilsen/Venlig hilsen/Med venlig hilsen/Mvh. [NAVN]]. Udbyder: [NAVN OG ADRESSE]. Tlf. [12345678].
16.2 Chat
Det påhviler parterne at sikre, at tjenesteudbydere ved udbud af tillægstakserede tjenester, som kan betegnes som chat, ikke tillægstakserer slutbrugeren for de af slutbrugeren modtagne chat-beskeder.
16.3 Hybride tjenester
For tjenester, der er dannet ved at kombinere flere tjenestetyper, gælder det som udgangspunkt, at det er de mest forbrugerbeskyttende regler, der vil være gældende. F.eks. vil en tjeneste, der er en kombineret donations- og konkurrencetjeneste have en beløbsgrænse svarende til reglerne for konkurrencer, mens tjenesteudbyderen samtidig skal være indsamlingsberettiget.
16.4 Auktioner
Auktionslignende tjenester, der indeholder et stort tilfældighedsmoment, vil som udgangspunkt falde ind under reglerne for konkurrencer, som eksempelvis omvendte auktioner.
Derimod vil auktioner, hvor udfaldet i høj grad afhænger af egne præferencer og kendskab til markedet, som udgangspunkt ikke blive opfattet som konkurrencer, som eksempelvis stigende auktion og hollandsk auktion.
16.5 Sponsorerede og 0-takserede tjenester
Sådanne tjenester, der benytter applikationskoder, er omfattet af rammeaftalen uanset, at der ikke sker tillægstaksering. For abonnementslignende tjenester skal der i hver meddelelse angives, hvordan man kan afmelde tjenesten.
16.6 TV og radio
Indhold fra public service radio- og TV-kanalers sendeflade indenfor almindelig sendetid kan udbydes til alle, og ansvaret herfor bæres af pågældende kanal. Andet radio- og TV-indhold kan efter sin natur være omfattet af indholdsreglerne.
