For English – please click above in the right corner
Rammeaftalen for Mobile Indholds- og Betalingstjenester version 5.0 af 1. maj 2010 er blevet opdateret til version 5.1 med følgende ændringer:
Generelle ændringer og præciseringer
- Under afsnit 7. ”Ansvar for tjenesternes indhold og markedsføring” er der sket en præcisering af, at ”Opmærksomheden henledes på tjenester rettet mod børn og unge (under 18 år). Det samlede beløb for køb af en sådan tjeneste må ikke overstige, hvad børn og unge forventes at kunne råde over.” Dette sker for at sikre større beskyttelse af børn og unge.
- Under ”Om” i højre kolonne er der indført et ”Arkiv”, hvor tidligere officielle versioner af Rammeaftalen for Mobile Indholds- og Betalingstjenester fremgår.
- Under ”Om” fremgår nu samtlige ”Kvartalsrapporter til Forbrugerombudsmanden”.
- Det er nu muligt at printe hver enkelt webside af Rammeaftalen for Mobile Indholds- og Betalingstjenester.
Øvrige ændringer
- Afsnit 14.2.3.2. om informationskrav ved donationstjenester i radioen er det blevet præciseret således, at ”Ved markedsføring af donationstjenester i radioen kan udbyderens adresse og telefonnummer undlades, såfremt her er tale om en godkendt organisation. Dog stilles der krav om, at udbyders navn, adresse og telefonnummer fremgår af den efterfølgende retur-SMS.”
Et eksempel herpå fremgår af afsnit 17 ”Eksempler” pkt. 2AA
- Afsnit 14.2.3.2. om informationskrav i radioen “Hvis tjenesten udbydes af andre end kanaludbyderen selv, skal der informeres mundtligt om tjenesteudbyderens navn, f.eks. “Lalandia” er udvidet med følgende tilføjelse: “.. Det gælder uanset tjenestetype, at udbyders navn i dette tilfælde skal angives mundtligt, mens alle udbyderdata som angivet i punkt 14.1.1 skal angives ved al skriftlig kommunikation til slutbrugeren.”
- Eksempler på enkeltstående og abonnementslignende 0 kr.-tjenester er indsat under afsnit 17. ”Eksempler”
- Der er sket en præcisering af, at fortløbende abonnementslignende tjenester ikke må udbydes til mindreårige: Af 16.1.2 fremgår det nu:
“Tjenester rettet mod børn og unge (under 18 år) må ikke udbydes som fortløbende abonnementslignende tjenester.” - Afmelding af fortløbende abonnementslignende tjenester undtages nu fra pkt. 16.1.1 6) således:”6) Slutbrugeren skal kunne afmelde tjenesten på samme medium og med samme ergonomi som tilmeldingen er sket. Undtagelse herfra gælder dog fortløbende abonnementslignende tjenester, hvor afmelding skal foregå som beskrevet i punkt 16.1.2 10).
- Netværksoperatørerne og gateway-udbyderne har udarbejdet fælles standarder til håndtering af de situationer, hvor et MSISDN overgår til en ny kunde. Der stilles nu krav om, at taksering af abonnementslignende tjenester og selve abonnementsforholdet hos den tidligere kunde forud for videreoverdragelse af MSISDN automatisk skal ophøre. Dette krav gælder for både tidligere kunder med forudbetalte kort og abonnementskunder. Kravet fremgår af afsnit 19.
Ikrafttrædelse: 1. juni 2011
Denne side er opdateret 13.april 2011.
