Aftalens genstand

Parterne forpligter sig til at anvende de i denne aftale indeholdte regler i forbindelse med udbud og administration af 90-nummer-tjenester.

Parterne forpligter sig ikke ved denne aftale til at tilbyde mulighed for at udbyde 90-nummertjenester.

En operatør må ikke give en teleudbyder samtrafikmæssig adgang til operatørens 90-numre eller give operatørens slutbrugere adgang til en anden operatørs 90-numre, medmindre den pågældende operatør eller teleudbyder har tiltrådt denne aftale, eller operatøren har sikret sig overholdelsen af denne aftale via en bilateral aftale med operatøren eller teleudbyderen.

En teleudbyder (”teleudbyder 1”), som har en aftale med en operatør om adgang til operatørens 90-numre, må alene give en anden teleudbyder (”teleudbyder 2”) adgang operatørens 90-numre, hvis teleudbyder 1 sikrer, at teleudbyder 2 enten har tiltrådt denne aftale, eller teleudbyder 1 har sikret sig overholdelsen af denne aftale via en bilateral aftale med teleudbyder 2.

Print Friendly